Mads Mellergaard Baldersø er blandt de danskere, som er dømt ud fra den nye lovgivning om vanvidsbilisme. Det, synes han, er fuldstændig surrealistisk, da han aldrig har trådt forkert før – og faktisk ikke mener, at han gjorde det den her gang.
Klokken er omkring 19, og Mads Mellergaard er på vej hjem til Sjælland fra Aalborg med sin kæreste. Trafikken på motorvejen i sydgående retning er let, så den 37-årige sælger sætter fartpiloten på 140 km/t. Lidt længere fremme nær Ejer Bavnehøj-afkørslen syd for Aarhus kører to lastbiler. Mads Mellergaards sorte Audi A6 gør sig klar til at overhale, og akkurat som han er bag dem, blinker den bagerste af lastbilerne ud i overhalingsbanen og skifter spor. For at undgå kollision må Mads ty til fodbremsen, som sender ham og hans kæreste helt frem i selen. I samme ombæring signalerer han med de lange lygter til lastbilen, at det går ikke det her.
Lastbilen fortsætter ufortrødent og overhaler langsomt den anden lastbil, og de kan ikke gøre andet end at ryste på hovedet over den hensynsløse kørsel. Da Mads kommer op på siden af den overhalende lastbil, får han fingeren af lastbilchaufføren.
Det provokerer den sjællandske sælger, og da han er cirka 100 meter foran lastbilen, svinger han ind i det inderste spor og trykker to gange på bremsen. Det gør han for at signalere, at han hverken finder lastbilschaufførens kørsel og finger særlig respektfuld.
Derefter vipper han på fartpiloten og drøner afsted med 140 km/t igen og bruger ikke mere hjernekapacitet på at tænke på hændelsen.
Der er stor forskel på Mads Mellergaards udlægning af hændelsen i april og rettens dom. Uanset hvad mener han ikke, at hans kørsel kan karakteriseres som vanvidsbilisme. Foto: Bjarke Ahlstrand
Det er i hvert fald Mads Mellergaards egen udlægning af, hvad der skete i slutningen af april i år. Ifølge Horsens Byret er virkeligheden en anden. Mads Mellergaard udviste særligt hensynsløst kørsel og udsatte andre bilister for fare den aften i april. Han bliver dømt som vanvidsbilist, får 60 dages ubetinget fængsel, frataget sit kørekort i et halvt år og ikke mindst: Får konfiskeret bilen, som er registreret i hans mors navn.
”Det er virkelig surrealistisk det her,” siger Mads Mellergaard, mens han i ren afmagt griner højlydt og slår ud med armene.
Konfiskeringskarrusel
Han modtog dommen i sommer, som han ankede med det samme. Siden da har han befundet sig i limbo. Men den 8. februar 2022 bliver sagen behandlet i Landsretten.
”Jeg har ikke en plet på min straffeattest. Jeg har aldrig taget stoffer, og jeg har aldrig kørt spirituskørsel. Jeg er ikke nogen helligrøv. Men folk bliver straffet, som om de er jordens mest kriminelle mennesker.”
Den nye lovgivning om vanvidsbilisme trådte i kraft 31. marts og har til formål at sætte en stopper for vanvidsbilisme. Ifølge politiet er formålet med de skærpede beføjelser at forhindre gentagne lovovertrædelser. Samtidig vil en konfiskering af bilen virke præventivt, da man for det første fjerner køretøjet fra vejen og dernæst får venner eller leasingfirmaer til at tænke sig om en ekstra gang, inden de udlåner bilen eller motorcyklen.
Siden den nye lovgivning trådte i kraft, har politiet haft travlt. I løbet af de første seks måneder er antallet af konfiskerede køretøjer på 510. Det er i omegnen af tre om dagen. Tal fra Rigspolitiet viser samtidig, at politiet i samme periode har oprettet 623 sigtelser fordelt på 586 sager vedrørende vanvidskørsel.
Mads Mellergaard er en del af statistikken.
Mange forbinder vanvidsbilisme med bilræs eller kørsel, hvor man uden hensyn til andre, kører alt for hasarderet. Den 37-årige sjællænder kan slet ikke genkende sig selv i beskrivelsen. Det er også derfor, at han vælger at stå frem. Han mener, at han er dømt på et ”helt grotesk grundlag”.
Han er selv for en stramning af vanvidskørsel og beretter om, hvordan han og kæresten snakkede om det, da lovgivningen trådt i kraft. Endelig blev dem, der ”smadrer” over for rødt, mens de er påvirket af euforiserende stoffer eller alkohol, straffet hårdt.
”Jeg synes, at der er behov for en debat om, hvad der er en vanvidsbilist. Det er mit formål med at stå frem. Uanset om du så tager min eller rettens version for gode varer, er jeg så det?”
Grotesk domsgrundlag
Mads Mellergaard Baldersø lever på landevejene. Han er kørende sælger i virksomheden servicevikar.dk, hvor han skaffer kunder på hele Sjælland. Han kører flere tusinde kilometer om året.
På mange arbejdspladser fører en plettet straffeattest til afskedigelse. Det ville det også have gjort på sælgerens tidligere job. I hans nuværende arbejdssituation finder han det heldigt, at det er en sag mellem ham og hans arbejdsgiver, som er hans mor, om, hvorvidt en plettet straffeattest har en betydning.
“Det har det heldigvis ikke. Men de fjerner jo min bil og kørekort, som gør det umuligt for mig at passe mit job. Jeg er jo rundt hos kunder.”
Som sælger ser han ofte bilister på landevejene, der kører hasarderet. Han mener ikke selv, at han er én af dem. Han anser ikke engang sig selv som værende en fartdjævel. Han kører typisk små 10 kilometer i timen stærkere end, hvad der står på skiltene. Som størstedelen af den danske befolkning, vurderer han.
“Jeg har fået et klip, fordi jeg kørte for stærkt i en byzone på et tidspunkt. Og trods alt ikke stærkere end at jeg skulle straffes med et klip. Jeg har ikke nogen track record i systemet, og alligevel skal jeg straffes, som om jeg er kriminel. Det er jo fuldstændig vanvittigt.”
Mads Mellergaard er ivrig efter at få sin historie ud. Det er man ikke i tvivl om, når man møder ham. Han taler hurtigt og gestikulerer som en tegnsprogstolk. Hans forsvarsadvokat er ikke enig i, at han bør gå til offentligheden med sin fortælling, fordi medierne ofte forvrænger den historie, som den dømte er gået ud med.
“Han prøver at passe på mig. Men jeg har sagt til ham, at det kommer han ikke til at bestemme. Jeg synes, at jeg er blevet dømt på et helt grotesk grundlag. Jeg føler mig krænket på min retsfølelse.”
Rettens dom
Mads Mellergaards udlægning af situationen, som førte til en domsafsigelse, er markant anderledes end det, som han er dømt for.
Ifølge lastbilschaufføren, der anmelder ham, er han i gang med en overhaling, da der kommer en bil fræsende op i bagenden på ham. Herefter blinker Mads Mellergaard aggressivt af bilen og lægger sig nærmest ud i rabatten mellem yderbanen og autoværnet. Da lastbilen færdiggør sin overhaling, kanter Mads sig ind foran lastbilen og klodser bremsen, hvilket resulterer i, at lastbilen skal foretage en katastrofeopbremsning. Hernæst følges de ad, indtil begge køretøjer kører omkring 70 km/t, hvorefter Mads kaster en genstand ud af vinduet, så forruden på lastbilen knuses.
Det var nær Ejer Bavnehøj-afkørslen i sydgående retning, at konflikten mellem Mads Mellergaard Baldersø og lastbilschaufføren opstod. Foto: Google Maps
Det sidste kan ikke bevises, hvorfor Mads frifindes for genstandskastet.
Anmeldelse bekræftes
Efter politiet modtager anmeldelsen, søger de vidner, og en lastbilschauffør i modsatte vejbane bekræfter anmelders udlægning af situationen. Det er nok til at dømme Mads Mellergaard for to forhold: Han har forårsaget nærliggende fare for andre jævnfør færdselsloven paragraf 37 samt straffelovens paragraf 252. Denne paragraf lyder, at man straffes for at ”for vindings skyld af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.”
”Men politiet har jo beskrevet hele situationen i et Facebook-opslag, hvor de eftersøger vidner. Så kan man jo spørge sig selv: Hvilken troværdighed kan man tillægge vidnet? Et vidne som har fået serveret alle sagens detaljer?” Spørger Mads retorisk.
Med vidnets bekræftelse af anmelders udsagn bliver Mads Mellergaard fængselsdømt. Der er en markant forskel på, hvordan de to implicerede parter oplever situationen, men Mads Mellergaard bekræfter, at der har været en ”konflikt”.
Han finder det imidlertid absurd, at det er ham, som bliver kendt skyldig og bliver anset som værende den provokerende part.
”Det, jeg bliver provokeret af, er, at det er ham, som føler sig provokeret af situationen. Det groteske er, at det overhovedet bliver til en sag. Og grundlaget for, at jeg bliver dømt, er, at politiet finder et vidne på Facebook, hvor de har beskrevet hele episoden i detaljer.”
Politisk dom
Da Mads Mellergaard er i retten, går han efter frifindelse. Han er slet ikke enig i dommen, og selv hvis han var, mener han ikke, at vi entydigt kan vurdere det som ”vanvidsbilisme”. Så ligger den på vippen, mener han.
Ifølge bilisten spurgte forsvarsadvokaten i retten om, hvorvidt der var fare for kollision, såfremt det skete, som anmelder beskrev.
Nej, svarede anmelderen.
Med to børn på seks og otte år, en kæreste og et stabilt job som sælger i servicevikar.dk er udsigterne til en fængselsdom katastrofale. Derfor frustrerer det ham, at han bliver dømt på, hvad han mener, er et meget spinkelt grundlag.
Og ikke nok med, at han finder grundlaget spinkelt. Så føler han også, at han er en del af et politisk spil, og at hans forseelse bliver en symboldom, som skal vise, at man nu håndhæver den nye lov.
”Alene den korte sagsbehandlingstid vidner om, at det er en politisk dom. Sådan en sag som den her vil typisk komme for retten efter seks til 12 måneder. Min kom for retten inden for en måned. Det viser, at min sag havde et politisk pres ovenfra. Jeg føler også, at politiet er ude og prøve en masse sager af for at se, hvor langt de kan strække den.”
Mads Mellergaard begynder at rode rundt i sin pung og finder sit kørekort frem. Kørekortet, som han stadig er i besiddelse af, er ifølge den dømte vanvidsbilist et konkret eksempel på, at det er en symbolsk dom. Han kender i hvert fald ikke til sager, efter den nye lovgivning er trådt i kraft, hvor dømte vanvidsbilister ikke har fået frataget deres førerret.
Han har efter eget udsagn fået en juridisk forklaring på, hvorfor han fortsat må køre bil.
”Det er, fordi man ikke vidste, om sagen ville holde i retten. Så vil man ikke inddrage det, da jeg kunne komme med et erstatningskrav, hvis ikke jeg blev dømt i retten. Man har vidst, at den ligger lige i grænselandet. Det er for mig et klart bevis på, at her er man ude og teste grænsen. Ellers havde man taget kortet.”
Prototypen
Siden lovgivningen trådte i kraft, har vanvidsbilisme fået stor mediebevågenhed. Selv Mads Mellergaards dom blev omtalt i lokalpressen i blandt andet Aarhus Stiftstidende. Ifølge Infomedia er der siden 31/3 2021 udgivet omkring 700 artikler i landsdækkende, regionale og lokale dagblade. Størstedelen af artiklerne har netop omhandlet eksempler på vanvidsbilisme og de efterfølgende domme. Men en håndfuld af artiklerne har også handlet om, hvordan lovgivningen bliver håndhævet i praksis.
Hvis Mads Mellergaard Baldersø bliver dømt i landsretten, mister han al respekt for det danske politi og retssamfund. Foto: Bjarke Ahlstrand
Lovgivningen får blandt andet kritik for, at det er de forkerte, der rammes af lovgivningen. Og her tænkes ikke på tilfælde som Mads Mellergaard Baldersø, men derimod dem, som mister deres bil, selvom det ikke var dem, som kørte i den. Det være sig leasingfirmaer, Gomore-leje eller lignende. Og det er ikke bare et potentielt problem. Det er et retssikkerhedsmæssigt problem, mener underdirektør i brancheorganisationen Forsikring og Pension, Pia Holm Steffensen. Det forklarer hun til Ritzau i en artikel, som Berlingske bringer. Faktisk mener de, at indgrebet udgør en urimelig krænkelse af ejendomsretten, og bestemmelsen er i strid med den europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
Mads Mellergaard Baldersø har også en holdning eller to til den nye lovgivning. Først og fremmest finder han det problematisk, at den kriminaliserer lovlydige borger, som er den kategori, han vil placere sig selv i.
Dem, der burde straffes af den nye lovgivning, er dem, der er ligeglad med færdselsloven, kører for stærkt og over rødt eller kører påvirket af narkotika eller alkohol.
”Så har du prototypen på en vanvidsbilist. Og så har vi med de mennesker at gøre, som loven var tiltænkt. Skal jeg virkelig sættes i bås med dem, der kører så vanvittigt?”
Han mener ikke, at folk der ikke udsætter andre for fare, ikke er dømt tidligere eller ikke kører påvirket af euforiserende stoffer bør dømmes efter de nye paragraffer.
Skævvredet retssystem
Som journalist skal man så vidt muligt forholde sig objektivt til sine kilder og historien. Men for to år siden blev min kæreste kørt ned af en ung mand, der var påvirket af THC – det vil sige hash. Han kørte over for rødt i et lyskryds, hvor hun var på vej over. Min kæreste ryger flere meter op i luften og 17 meter hen ad vejen og bliver indlagt på Rigshospitalets intensive afdeling. Denne mand vælger at flygte fra gerningsstedet og bliver først anholdt til fods lidt senere. Han blev idømt 10 måneders betinget fængsel i midten af marts. To uger før den nye lovgivning trådt i kraft. Sagen blev i begyndelsen af januar 2022 taget til Østre Landsret, da Anklagemyndigheden ankede sagen. Her blev gerningsmanden idømt 10 måneders ubetinget fængsel.
Derfor har jeg det også ambivalent med en hændelse som denne. Jeg har en vis retfærdighedsfølelse, når det kommer til vanvidsbilister, og jeg er helt enig i, at de skal straffes hårdere. Men er det retfærdigt, at en mand, der ikke forvoldte skade på nogen straffes hårdere end en, som gjorde? Udelukkende på grund af tidspunktet for hændelsen?
Mads Mellergaards største anke er, at han bliver sat i bås med typer, som kørte min kæreste ned. Men han mener samtidig, at der er flere steder, vi skal ændre lovgivningen. Ligesom den føromtalte brancheorganisation er han imod konfiskering af motorkøretøjer. Det var faktisk i en Facebook-gruppe under navnet ’Imod konfiskering af bil/Mc, der i skrivende stund har 13.000 medlemmer, at jeg mødte Mads Mellergaard.
Bilen bliver konfiskeret, hvilket påvirker Mads Mellergaard Baldersøs job som kørende sælger. Foto: Bjarke Ahlstrand
Han finder det ikke rimeligt, at to identiske forseelser bliver straffet vidt forskelligt alt efter, hvilken bil bilisten kører i.
”Selvfølgelig skal der være konsekvenser, men man skal heller ikke ruinere folk, og det er uanset, hvem end der ejer bilen. Så skal man ikke straffe så hårdt. Skal jeg sige til min bedste ven, at han ikke må låne min bil, fordi jeg ikke ved, hvordan han ter sig? Jeg kunne aldrig drømme om at låne den ud til en, der kører helt hjernedødt eller påvirket. Men at låne bilen ud til en, som havner i den samme situation som mig, så kan jeg bare stå og ryste på hovedet og sige, at det kan jo ske for os alle sammen.”
Ved ikke, at far skal i fængsel
Den surrealistiske situation, som Mads Mellergaard befinder sig i, vil fortsætte lidt endnu. Dommen i Horsens Byret er anket, og han venter nu på, at der vil falde endelig dom i landsretten. Men som verden ser ud lige nu, skal han 60 dage i fængsel og han kan føje ”vanvidsbilist” til sit CV. Det betyder også, at der er to børn hjemme i Lundby i Sydsjælland, som står til at undvære deres far i to måneder. Kæresten skal ikke vidne i retten, da hun risikerer at blive dømt for falsk vidneudsagn, hvis Mads Mellergaard dømmes i retten. Så kan hun følges med Mads i en tur i fængslet. Derfor forholder hun sig i ro.
Det har været en svær udfordring for Mads Mellergaard at fastholde børnene i den tro, at politiet er til for at hjælpe os, når vi er i knibe.
”Vi har ikke sagt til dem, at far skal i fængsel. Det venter vi med til den endelige dom. Men vi spillede basket i haven, da politiet kom, så de ved godt, at der sker et eller andet. Jeg har sagt til mine børn, at politiet er dem, der hjælper os og har lagt ansvaret mere over på dommeren og advokater. Jeg mister enhver tillid til det danske retssamfund, hvis jeg bliver dømt.”