Nordic True Talent Konkurrence

Historier fra afkrogene – hvordan lyder din?

Går du med en podcaster i maven, er det nu du skal tænde for optageren og gå ud i verden.

Talentudvikling er en essentiel del af Nordic Podcast Academy. Derfor afholder vi igen i år konkurrencen Nordic True Talent, der sætter fokus på det bedste indenfor storyteller podcasts i Danmark.

Alle bidrag bliver lyttet igennem og vurderet af en jury bestående af professionelle lydfolk. Bliver din podcast udvalgt, bliver den spillet på Nordic Podcast Conference, og sendt som en del af podcasten Nordic True Stories.

Hvad skal man sende ind?

Konkret skal vi have en lydfil i mp3 format, der opfylder følgende:

  • Længde: 7-10 minutter
  • Indhold der har en dramaturgisk opbygning med et klimaks for både lytter og fortæller – og meget gerne pakket ind i et lækkert lyddesign.

Din historie/lydfil kan f. eks. indeholde:

  • Intro der forklarer, hvad du søger/jager/undrer dig over (du kan speake mens du går, er i et studie, i dit skab eller noget andet)
  • En (reportage)scene fra et sted – der rammer din historie ind.
  • Dagbogsoptagelser /noter/bearbejdede speaks -så man får en fornemmelse af tid/refleksion.
  • En signaturlyd der beskriver følelse/sindstilstand (åndedrag, hår der knitrer, negleklipning, hjertebanken, latter, suk)  

Ledetråd: Hvordan lyder din afkrog af virkeligheden? 

Indstil dit bud via formularen klik her

DEADLINE: Torsdag d. 1. august 2024

Vinderen offentliggøres årligt ved konferencen.