Solomor og skattefar
Tanja står overfor en livsvigtig beslutning. For æggeuret tikker nede i trussen, der er ingen fyr og de 35 år nærmer sig. Skal Tanja være solomor? Kan hun – sådan etisk – forsvare at få et donorbarn? Kan hun overhovedet blive gravid? Hvad med økonomien og det praktiske ved at være alene med et barn? Er der andre muligheder end en sæddonor? Og hvornår giver man op på at finde en kæreste?
Solomor og skattefar er produceret til Radio4 reportage af Tanja Kjeldgaard.