Pharfar ta’r musikbranchen bagfra: Pharfar

Dette afsnit er en speciel edition, hvor Pharfar, med det borgerlige navn Søren Schou, selv er kommet i gæstestolen. Vi taler om Pharfars vej ind i musikbranchen, hvordan hans karriere har formet sig på godt og ondt og hvorfor Pharfar er blevet en del af MentalVoice. Produceret af MentalVoice – en non-profit organisation der støtter mennesket bag musikken og fokuserer på at fremme mental sundhed i musikbranchen. Musik af Steven Mahona og Martin Krogh. Støttet af DMF og KODA kultur.

Lyt Lyt

Pharfar var ved at drikke sig selv ihjel

Da Søren Schou, bedre kendt som Pharfar, hittede allermest, drak han for at udfylde tomrummet, der opstod, når publikum var gået hjem. Da succesen falmede, gjorde han det for at slippe for følelsen af at være blevet skiftet ud og glemt. Han mener, at det i musikbranchen skal være mere normalt at tale om de svære ting, og han går forrest med sin egen historie for at gøre op med tabuet.

Af RAKKERPAK PRODUCTIONS

– Jeg kunne være DJ, være stiv og lave musik. Det var dét, jeg kunne. 

Rapper og producer Pharfar, med det borgerlige navn Søren Schou, har haft stor succes som del af dancehall-trioen Bikstok (tidl. Røgsystem) , og han har produceret et hav af navne i både ind- og udland – blandt andre Natasja, Wafande og Shaka Loveless. Som soloartist står han bag kæmpehittet “La’ Mig Rulle Dig”. Et nummer som nu er streamet over ni millioner gange på Spotify og har bragt ham land og rige rundt mange gange. Og han elskede berømmelsen.

– Jeg behøvede ikke tænke, jeg var bare til. Jeg blev hyldet med masser af energi, fodret med energi. Følelsen af berømmelse, også når du står oppe på scenen, det er noget af det stærkeste. 

Men da succesen begyndte at aftage, så kom nedturen buldrende; Pharfar blev ramt på økonomien og af en identitetskrise, og hans i forvejen store alkoholforbrug eskalerede. Han vidste inderst inde godt, at han var på afveje, men det var først, da fremmede begyndte at påtale det, at det for alvor gik op for ham, hvor slemt det stod til.

– Der var en dame til en fest, der sagde til mig “Du dør af druk”, og jeg kendte hende ikke. Jeg havde tømmermænd og stod og drak en fadøl, og jeg var bare sådan “Hvem er du?”. Men alligevel var der et eller andet indeni i mig, som havde tænkt de tanker.

Pharfar mener, at man i musikbranchen skal fjerne tabuet omkring nedturene. Det er vigtigt, at der ikke kun er plads til succeserne, og derfor deler han sig egen historie i podcasten ‘Pharfar ta’r musikbranchen bagfra’. 

Evig rus

Pharfar udsendte “La’ Mig Rulle Dig” i 2013 og med succesen kom også en hungren efter mere. Følelsen af at blive hyldet på scenen kunne forlænges ved først at hilse på fans efter en koncert og så tage i byen, hvor han hurtigt blev genkendt. Før tømmermændene og virkeligheden nåede at sætte ind den efterfølgende dag, så startede det hele forfra igen: druk, koncert, druk. 

– Der kommer bagsiden. Man har ikke lyst til at mærke sig selv, være sig selv. Man vil være i en anden tilstand hele tiden.

Pharfar røg sig også ofte skæv, men da en hashpsykose satte en stopper for det, tog alkoholen for alvor over. Singlerne som kom efter “La’ Mig Rulle Dig” opnåede slet ikke samme succes, fordi han ikke var bevidst om sine valg. Han smed musikken på gaden uden strategi og rød tråd i jagten på mere succes. Men han røg efterhånden af hitlisterne, og når man ikke har et radiohit, bliver man heller ikke booket til at spille koncerter.

– Det skete, som jeg husker det, fra den ene dag til den anden. Og der var det surt show både indtjeningsmæssigt og i forhold til min identitet. Og så begyndte jeg at drikke endnu mere og gå i byen på alle mulige mærkelige tidspunkter – mandag, tirsdag, onsdag. Så kunne jeg stadig være lidt Pharfar og have kasketten på, og så kom der altid nogle hen som genkendte mig.

Holdet forsvandt

Pharfar elskede, at han tjente sine penge på at stå på en scene. Det, han havde arbejdet for i 10-15 år, var blevet til virkelighed. Han var en “rigtig” artist. Derfor var det selvfølgelig et kæmpe knæk både økonomisk og identitetsmæssigt, da succesen vendte.

– Jeg var fuldstændig på røven, jeg blev smidt ud. Skal jeg ned og stå i sandwich-butikken?

Pharfar følte virkelig, at han var blevet smidt ud af branchen. Han blev ikke længere inviteret til store events, som han plejede, og de folk, han arbejdede med, havde fokus et andet sted.

– Når du er i situationen, hvor det går godt, så er det hele tiden “vi”. Men når det så pludselig ikke går så godt, så er det meget dig. Så er “vi” igang med et andet “vi”.

– Jeg havde brug for nogle folk, der stadigvæk kunne sige “vi”. Jeg følte bare, at døren var lukket, og jeg stod alene.

Pharfar følte sig i lang tid bitter og forrådt af branchen. Men så gik det også op for ham, at der jo ikke var nogen at pege fingre af, og at han blev nødt til at arbejde med sig selv. Da han endelig indså, at drukken var ved at tage overhånd, tog han en pause fra alkoholen og begyndte i ugentlig terapi.  

Husk opturen

Pharfar ville ønske, at han selv havde været mere bevidst om, at succesen ikke varer for evigt. Han tror på, at det vil være en stor hjælp for musikere, hvis det bliver mere normalt at snakke åbent om de her ting.

– Vejen frem er at begynde at se sig selv og musikere og kunstnere som mere normale typer, som har udfordringer og pres og stress og drømme og knuste drømme.

Samtidig ville han også ønske, at musikbranchen var mere “bæredygtig”. Du er kun så god som din sidste succes, siger han. Men når man har brugt mange år på at opbygge en karriere – det gælder både artisten selv og holdet bag – ville det så ikke også give mening at prøve at bruge det brand på en anden måde. 

– Hvad kan vi gøre, når de normale kanaler – radio, tv-optrædener, Spotify, sponsorater – løber tør. Det er en fucking svær øvelse, fordi vi ved det ikke.

Måske man kunne sidde i en bestyrelse i en musikorganisation, være radiovært eller hjælpe unge artister på vej frem, siger han. Men han havde selv havde svært ved at se mulighederne, da hans verden ændrede sig. 

Derfor ville han ønske, at man som branche kunne se mere potentiale i en artist end bare hitlister og klubtours. Og hvis der er noget, han har lært på sin rejse indtil nu, så er det, at man som artist skal være opmærksom på, hvordan man definerer succes.

– Pas ekstremt meget på at basere al succes på salgstal og penge, for når det kommer til stykket er musik meget større end det.

– Husk den følelse du fik, første gang du fik optur over at lave musik. Den havde ikke noget med penge at gøre, tror jeg.

Hele samtalen med Pharfar kan findes på din foretrukne podcastplatform. Søg blot efter ‘Pharfar ta’r musikbranchen bagfra’ eller RAKKERPAK ORIGINALER.