Pharfar ta’r musikbranchen bagfra: Jesper Binzer

Jesper Binzer: Musikken holder mig mentalt ligevægtig

I 35 år har Jesper Binzer stået i front for D-A-D. Undervejs har han flere gange måtte gøre op med folks forventninger til både musikken og til ham som person. For man kan vel ikke have langt hår og spille i et rockband uden også at være til druk, fest og damer. Eller hvad?

Af RAKKERPAK PRODUCTIONS

– Jeg skal ikke gøre mig selv for smart. Jeg har været faldet i utrolig mange huller af selvmedicinering af samme grund.

Jesper Binzer har i over tre årtier været frontmand for D-A-D, og han ved om nogen, hvor specielt det er at stå side om side som band på en scene og dele en helt unik energi med publikum. Dét er der, han føler sig helt i balance. Men det dræner også kroppen, fortæller han. Man føler sig helt udtømt, og man skal efterfølgende finde en måde at blive “fyldt” op igen. Han har selv været et sted, hvor det var festen, der fyldte tomheden, men han har også fundet ud af, at det ikke fungerer for ham. Derfor har han også flere gange i løbet af karrieren måtte gøre op med folks idéer om, hvordan en rockstjerne som ham er som person.

– Jeg husker det så tydeligt, den der forventning til hvordan man skal være. Da vi skrev kontrakt med Warner Brothers og landede i New York, så stod de der med en flaske Jack Daniels og en limo, som kunne køre os på stripklub.

– Men den der promiskuøse del af mit liv fik jeg overstået, inden vi skrev seriøse kontrakter. Det passede mig slet ikke. Jeg havde allerede taget ved lære af, når væggene begynder at gå indad, og man føler sig fanget.

Nu lader han op på en helt anden måde. Han ved, at han bliver nødt til at passe sig selv, hvis han skal fortsætte med at køre i det tempo som livet som turnerende musiker kræver. Ellers kan hverken stemmen eller kroppen holde til det.

– Jeg går tilbage på bussen med en kop the og en bog, og så må det være et image. Så bliver der grinet og drillet… Men så kan man lige pludselig lave en soloplade, når man er 55, fordi man ikke har brændt det hele af.

Jesper Binzer mener, det er vigtigt at gøre noget andet, end det folk forventer engang imellem. Både fordi man skal huske at have sig selv med i det, man laver, men også for at forblive aktuel. Og når man er vokset op i punken, så ligger det også i ens natur at være lidt på tværs og ikke være så bange for at sprænge rammerne. Det fortæller han i podcasten ‘Pharfar ta’r musikbranchen bagfra’.

Frygt for fiasko

Jesper Binzer har altid haft en stor tiltro til sig selv. Han var stjerne i sit eget hoved, før han egentlig blev det.

– Jeg har svinget med håret på savannen, lige siden jeg var lille. Jeg har haft en indbildskhed, som jeg så heldigvis har kunne bruge til noget.

D-A-D udgav deres første album i 1986 og frem til 2011 udgav de hele 11 af slagsen. Bandet sprang ud af punk-rocken, som Jesper Binzer og Co. fik ørerne op for via skatermiljøet i starten af 80’erne, men undervejs i karrieren har de manøvreret gennem alt fra grunge, glamrock, hair metal, country og blues og fundet deres helt egen lyd, som har udviklet og tilpasset sig i løbet af de 35 år, bandet nu har været sammen. Og selvom der kan ryge nogle fans undervejs, så mener Jesper Binzer også, at man ikke må lade sig låse fast af frygt for, at det kan ske.

– Man skal passe på med at tro, at man er en for stor del af folks liv – folk har et kæmpe liv ved siden af. De har nogle idoler, de dyrker, og hvis man som pop- eller rockstjerne tror man skal leve op til alt det, så er det en fejl – så stor en del af deres liv er man heller ikke. Man må udemærket gøre, hvad man vil.

Det betyder dog ikke, at Jesper Binzer er ligeglad med, hvad andre folk tænker eller hvordan musikken bliver modtaget. Han er også bange for at fejle.

– Alle os med moderat succes, det kommer mere af angst for fiasko end det reelt er en glæde.

Men han kan heller ikke lade være. For det er musikken, og den følelse af total frihed, han får, når han står på scenen, i studiet eller øvelokalet, som holder ham i balance.

Handling giver forvandling

Fra 2011 til 2019 udgav D-A-D ingen album, og den pladepause var svær for Jesper Binzer at håndtere.

– Jeg skal op af sofaen, for at jeg er nogenlunde mentalt ligevægtigt.

Bandet spillede stadig koncerter i perioden, men for Jesper Binzer var det ikke fyldestgørende kun at synge de samme gamle sange om og om igen. Sange han havde skrevet som 25-årig. I frustration over mangel på kreativt outlet satte han sig ned og skrev uden resten af bandet. Det resulterede i 2017 i soloalbummet Dying is Easy og der kom endnu et, Save Your Soul, i november sidste år.

– Det med at lave solopladen har været helt fantastisk frigørende, fordi jeg har kunne… Der er ting indeni i mig, som det er okay at synge om, når jeg er alene, og jeg kan tage beslutninger selv. Det har været vildt skræmmende og vildt fedt og givende. Men alt sammen, om man så må sige, i frihedens navn. I skal ikke sætte mig i bås. Jeg prøver at styre skibet selv. Magtesløshed det er for ethvert menneske nok nærmest det værste.

At styre skibet selv skal dog ikke nødvendigvis betyde, at man ved, hvor man vil hen. Jesper Binzer mener nemlig også, at de bedste ting kommer, når man er så ubevidst om det som muligt. Lige så meget som man ikke vil sættes i bås af andre, så må man heller ikke sætte sig selv i én.

– Håndværk er, når man starter på noget, som man ved hvor ender. Kunst er, når man starter på noget, som man ikke aner hvor ender.

Hele samtalen med Jesper Binzer kan findes på din foretrukne podcastplatform. Søg blot efter ‘Pharfar ta’r musikbranchen bagfra’ eller RAKKERPAK ORIGINALER.