Maleriets Forbandelse
Hvordan ender direktøren for en af Danmarks mest profitable virksomheder med at svindle for enorme summer? Og hvilke konsekvenser får det for ham?
Et kedeligt maleri gemmer nemlig på en vild historie. En tilfældig forbindelse mellem to mænd fra henholdsvis 1700-tallet og 1900-tallet sender historikerne Anders Ravn Sørensen og Benjamin Asmussen på en årelang eftersøgning. Noget tyder på, at et ganske simpelt maleri er forbundet med ulykker og det rejser spørgsmålet: Kan et maleri være forbandet?
Maleriets Forbandelse er en Rakkerpak Original.
Den er blevet til på baggrund af bogen Maleriets Forbandelse udgivet af Gads Forlag. Anders Ravn Sørensen og Benjamin Asmussen står bag research, reportage og interviews.
Klip, speak og tilrettelæggelse: Mads Gordon Ladekarl
Lyddesign: René Slott
Redaktør: Dorte Palle

