Lyt
Folkeskolelærerne bruger i stigende grad datavisualiseringer som værktøj, når elever skal vurderes.
Men det er forkert at tro, at der er tale om et neutralt værktøj, mener lektor Helene Friis Ratner, der står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der med en bevilling på 2,9 millioner kroner i ryggen fra Danmarks Frie Forskningsfond skal undersøge feltet.
– Jeg er interesseret i, hvilken indflydelse de her datavisualiseringer har på lærernes evaluering af elevers læring, siger Helene Friis Ratner i podcastserien ‘Det Store Spørgsmål’, som Science Report har produceret for Danmarks Frie Forskningsfond.
For udover, at værktøjet lægger et snit, som ikke nødvendigvis afspejler det fulde billede af eleven, kan der også være stor forskel på, hvordan den enkelte lærer rent faktisk bruger værktøjet.
Elevvurderingerne skal kortlægges
Tilbage i 2015 blev det kortlagt, at 50 procent af læremidlerne i udskolingen var digitale. Dette tal ventes kun at være steget siden – ikke mindst efter coronapandemien, hvor digital undervisning pludselig fik en helt ny betydning.
Noget af det, Helene Friis Ratner håber at afdække, er, hvordan eleverne bliver sammenlignet – i forhold til sig selv, deres klasse eller alle elever, der nogensinde har gennemført denne læring.
– Sammenligner vi dem med nogle mere objektive kriterier for, hvad man forventer, at elever skal kunne på de her klassetrin, eller sammenligner vi dem med eleven selv? Hvad er det for et sammenligningsgrundlag, spørger Helene Friis Ratner.
Projektet består dels af en kortlægning, som Helene Friis Ratner selv skal udføre.
– Vi ved simpelthen ikke, hvad det er for nogle visninger, der er i de digitale læremidler og de her visninger de er ikke neutrale, siger hun.
Den anden del af projektet bliver ph.d.-stipendium, der skal vise, hvordan man anvender datavisualiseringer i praksis.
Et værktøj mod diskrimination
En af faldgruberne ved datavisualiseringer kan ifølge Helene Friis Ratner være, at lærerne ganske enkelt ikke forstår dem, eller at de tilskriver visualiseringerne for stor autoritet, så ender de med at vægte for tungt i forhold til lærerens egne vurderinger.
– Jeg har ikke besluttet mig for på forhånd, det er jo det forskningen skal vise, om de har en positiv eller negativ effekt, men man kan jo forestille sig begge dele, siger Helene Friis Ratner.
Hun uddyber, at den automatiserede vurdering potentielt kan frigive kræfter til andre vigtige opgaver for læreren. Opgaver, der ikke kan varetages digitalt – som for eksempel det relationelle arbejde.
Og derudover kan værktøjet måske udfordre lærerens egen bias:
– Man kan også forestille sig, at der, ligesom i andre institutioner i samfundet, kan forekomme diskrimination i folkeskolen, siger Helene Friis Ratner.
Hun tilføjer:
– Man kan have nogle bestemte forestillinger eller nogle bestemte forventninger til for eksempel minoritetselever – og så kan det jo godt være, at en datavisualisering viser, at en elev måske er dygtigere, end en lærer havde forventet.
Helene Friis Ratner er blandt de forskere som i foråret 2021 modtog en bevilling af de omkring 700 millioner kroner, som Danmarks Frie Forskningsfond uddelte.
I alt venter Danmarks Frie Forskningsfond at uddele omkring 1,5 milliarder kroner til fri og tematisk forskning i 2021. Sidste år modtog 454 forskere bevillinger, og Danmarks Frie Forskningsfond venter, at nogenlunde samme antal vil opnå bevillinger i år.
Danmarks Frie Forskningsfond modtager årligt mellem 2.000 og 4.000 ansøgninger.
