En stedmors bekendelser
Hvorfor er det så svært at være stedmor? Mange stedmødre oplever, at de i perioder går gennem både frustration og afmagt. Følelserne er ofte ‘forbudte følelser’, fordi de kan være relateret til den tilbagevendende påmindelse om, at det aldrig bliver som i en kernefamilie, hvor alle er forbundet af blodets bånd. I denne Radio4 Reportage hører vi tre kvinder fortælle om, hvorfor de generelt kan have svært at finde overskud og ubetinget kærlighed til børn, der ikke er deres egne.